Genopfyldning af printerpatroner – hvad du skal vide, før du går i gang

Genopfyldning af blækpatroner er blevet en populær løsning for mange, der ønsker at spare penge og reducere affald. Når en patron løber tør, er det nemlig ikke altid nødvendigt at købe en helt ny. I mange tilfælde kan patronen genfyldes flere gange, så længe den håndteres korrekt og stadig er i god stand. Det gør genopfyldning af printerpatroner interessant både økonomisk og miljømæssigt.

Men processen kræver omhu. Der er forskel på patronkonstruktioner, blæktyper, fyldemetoder og, ikke mindst, hvordan den enkelte printer reagerer på en patron, der har været åbnet og genfyldt. Denne guide gennemgår, hvordan genopfyldning kan lade sig gøre, og hvad du bør være opmærksom på, hvis du vælger at gøre det selv.

Hvorfor genopfylde blækpatroner?

Når man ser på prisen på nye patroner, særligt hvis man bruger printeren ofte, giver det god mening at undersøge alternativer. En traditionel blækpatron indeholder kun en begrænset mængde blæk, og mange oplever, at patronen føles “tom”, længe før printeren rapporterer lavt niveau. Genopfyldning kan derfor være en måde at få mere ud af et eksisterende produkt, i stedet for at smide det ud efter første brug.

Der er også en miljødimension. En blækpatron består af plast, elektronik og små mekaniske komponenter, der kræver energi at producere. Mange brugere vælger derfor genopfyldning som et skridt mod mindre affald og mindre belastning af ressourcer. Det er desuden en metode, der i flere år har været diskuteret i branchen, fordi mange finder det meningsløst, at patronerne kun bruges én enkelt gang, når de teknisk set kan holde længere.

Hvilke patroner kan genopfyldes?

Langt fra alle patroner er lige velegnede. Nogle er udviklet til engangsbrug, mens andre er udstyret med ventiler eller svampe, der tåler flere genfyldninger. Patroner uden indbyggede printhoveder er ofte mere tilgivende, mens patroner med integreret printhoved kræver større forsigtighed. Tomme patroner fra kendte mærker kan i mange tilfælde genopfyldes, men resultatet afhænger af patronens tilstand, tætheden i huset og blækkets kvalitet.

Hvis du bruger kompatible blækpatroner, er nogle modeller allerede produceret med henblik på at gøre genopfyldning lettere, blandt andet med tydelige påfyldningshuller eller propper.

Uanset patrontype er det vigtigt at arbejde langsomt og forsigtigt, så blækket ikke presses ind for hurtigt, og så patronen ikke beskadiges i processen.

Hvad skal du bruge for at genopfylde?

Til genopfyldning af blækpatroner skal du som regel bruge en sprøjte med stump nål, et genopfyldningssæt med den rigtige type blæk og et område, hvor spild ikke gør skade. De fleste kits angiver præcis, hvor mange milliliter patronen kan rumme, hvilket er vigtigt at overholde, da overfyldning kan skabe lækager.

Patronen skal være nogenlunde ren udvendigt, før du går i gang. Hvis der sidder blækrester ved kontaktfladerne, kan printeren fejlregistrere patronen. Brug en tør klud til at fjerne overskydende blæk – aldrig vand eller kemikalier.

Sådan foregår genopfyldningen i praksis

Selve processen er forholdsvis enkel, når man først har styr på patronens opbygning. I de fleste tilfælde sidder påfyldningshullet skjult bag et lille klistermærke eller en plastprop. Når hullet er frilagt, fylder du sprøjten med en passende mængde blæk og injicerer det langsomt i patronen. Det er vigtigt at gøre det roligt, da hurtig fremføring af blækket kan skabe luftlommer eller presse svampen indvendigt sammen.

Når patronen er fyldt, skal hullet forsegles igen. Det kan enten være med den originale prop eller med et lufttæt stykke tape fra genopfyldningssættet. Forseglingen skal være tæt, da selv en lille åbning kan føre til lækage i printeren.

Efter fyldning sættes patronen tilbage i printeren. De fleste printere kræver en dyserens eller testside, før blækket fordeles korrekt. Hvis patronen ikke genkendes, skyldes det ofte chip-registrering, som nogle modeller nulstiller automatisk, mens andre kræver, at man genstarter printeren.

Hvad skal du være opmærksom på?

Genopfyldning af printerpatroner kan fungere godt, men det kræver, at patronen ikke er slidt. En patron, der har været brugt flere gange, kan få utætheder, og svampen indeni kan miste evnen til at holde blæk. Det er derfor vigtigt at vurdere, hvor mange gange en patron realistisk kan genfyldes.

Derudover skal du være opmærksom på, at blæktyper ikke nødvendigvis er ens på tværs af mærker. Der findes mange forskellige printteknologier, og blæk er formuleret med forskellige viskositeter, tørretider og pigmenter. Hvis du vælger at genopfylde selv, skal du derfor sikre dig, at blækket passer til netop din printermodel. Det gælder, uanset om du bruger originale patroner eller blækpatroner fra andre producenter.

Nogle printermodeller bruger chips til at registrere blækniveau. Efter genopfyldning kan printeren derfor stadig tro, at patronen er tom. Det betyder ikke, at patronen ikke fungerer, men det kan betyde, at du må ignorere advarslen eller udføre en chip-nulstilling, hvis det er muligt.

Hvornår giver genopfyldning bedst mening?

Genopfyldning er mest attraktivt, hvis du printer meget og ønsker at reducere udgifterne, uden nødvendigvis at gå på kompromis med dagligdags printbehov som dokumenter og noter. Hvis du primært printer foto, grafik eller materiale, der kræver særlig farvekonsistens, kan fabriksnye patroner stadig give det mest stabile resultat.

Det kan også være relevant at overveje alternative løsninger, såsom printerpatroner med høj kapacitet eller kompatible blækpatroner, som i forvejen giver mere blæk for pengene og i mange tilfælde gør genopfyldning overflødig.

Hvis du bruger laserprinter, er processen en helt anden, da toner ikke genopfyldes på samme måde som blæk. Her bør du i stedet købe ny printertoner, da pulveret og konstruktionen kræver specialudstyr og præcision, som ikke egner sig til gør-det-selv-løsninger.